Jeg var ved Karup Å i aftes, en hverdagsaften i juli,  måske ville havørreden hugge…
Der er enormt meget vand, ikke bare i åen, men i hele ådalen lige nu…jeg masede mig igennem siv og rørskov for at nå ud til åbrinken i et sving, hvor jeg ved, at der er en standplads for en stor ørred, et stykke nedstrøms Egelund Bæks udløb. Det afgræssende kvæg har banet noget af vejen og ædt en masse, men også trådt det hele sammen, så der er mudret og sumpet. (En forsmag på “de store græssere” i de nye skovrejsninger?)
jeg kastede fluen et par gange skråt nedstrøms, og ville tage de næste par skridt for at “dække” vandet med fluekastene. Pludselig forsvandt bunden under mit ene ben, undermineret af den stærke strøm.  jeg måtte lægge mig ned i moradset. Med en del besvær fik jeg “svuppet” skridtstøvlen op - mistede balancen og faldt baglæns ud i åen, fluestamg i højre hånd, sivtotter i venstre… ærgerligt, at ingen så det! Et gammelt fjols ligger og roder rundt i en stærkt strømmende å kl 23.30 om aftenen uden for lands lov og ret - hvad mon havørreden ovre i svinget har tænkt?
Da jeg kom op, stod nogle køer og gloede nysgerrigt på den mærkelige åmand, der plaskende og pustende kom ind på fast grund lige foran “tilskuerne”….så en odder på vej til bilen ca 1 km væk…det er mørkt, men ikke rigtig mørkt, alle sanser åbne, et rådyr sprang ind i krattet…
En “flot”, men anderledes oplevelse, det er jo ikke koldt endnu… våde underbukser sidder “tæt” og er dejlige at få af, ingen så mig på vej hjem i bilen, men hvis jeg blev standset…!!!
Vh Per Mossin